Begivenhedsløse arbejdsdage

Vel tilbage i Malawi, mødte jeg på arbejde mandag morgen. Grace var i Nairobi, Kenya, og Chrispine var og er stadig i Hanoi, Vietnam. Så legal department bestod af Chrispine Kammayani og mig.

Jeg kom tilbage og havde egentlig ikke forladt nogen uafsluttet opgave, så jeg skulle bruge en ny opgave. Men der var ikke rigtigt noget at rive i. Så jeg har brugt urimeligt lang tid på internettet den forgangne uge. Til min trøst har jeg kun brugt marginalt længere tid, end Chrispine Kammayani, der selv konstant enten ikke er her, er på facebook eller har besøg. Da besøgene foregår på chichewa, kan jeg jo ikke helt vide, om de har arbejdsmæssigt indhold, eller om de er sociale, men på tonen og på de efterhånden kendte ansigter på gæsterne, er mit gæt, at der er mest socialt i det.

Resultatet har i hvert fald været mit opholds hidtil kedeligste uge på kontoret. Til gengæld har jeg fået lejlighed til at følge rigtig godt med i nyhedsstrømmen i Danmark.

Efter "arbejde" har jeg læst en rigtig masse. Købte en ny bog - faktisk to - i Johannesburg: Assegai af Wilbur Smith og en ny roman af John Grisham. Og så er jeg også så småt kommet i gang med monsterefterfølgeren til Jordens Søjler, World Without End af Ken Follet.

Well.. Torsdag var det min fødselsdag (hurra!!), og jeg er nu blevet 24. Jeg har i mange år ment, at når folk blev 24, så var de altså ikke længere "unge", men voksne. Så hvis min teori holder, så er jeg altså voksen. Jeg kan ikke mærke så megen forskel. Føler mig stadig håbløst uorganiseret, morgenlad og har stadig en glubende appetit, som heldigvis lidt endnu ikke resulterer i al for meget fedt om livet.

Min fødselsdag blev fejret med en middag på Don Brionis, der er en rigtig hyggelig italiensk restaurant. Maden er ikke særlig italiensk, men de serverer en god bøf. Jeg blev i hvert fald overmåde overrasket og imponeret sidste gang, jeg spiste der og fik en smør-mør bøf, der var perfekt rød og smagte fantastisk.

Denne gang blev det til menuens største bøf - en t-bone steak - der dog viste sig ikke at være helt så god som sidst. Men man kan heller ikke forvente prima kvalitet hver gang. It's Africa.

Gaveregn blev der ingen af. For jeg havde jo lavet gaveåbning med Cecilie i Spanien. Og selvom alting så var i orden, så er det nu en lidt speciel måde at tilbringe sin fødselsdag. Uden familien, uden min kæreste, uden gaver. Men sådan er det. Og det var virkelig en rigtig hyggelig aften.

Fredag inviterede jeg nogle stykker (gengangere fra aftenen før) til drinks hos mig, hvorefter vi skulle på bar. Det blev til lidt øl, gin og tonics og Mzuzu Orgasms, i andre kredse også kendt som brasiliansk cognac: et glas cognac, en skive citron med en stribe kaffe på den ene halve side og en stribe rørsukker på den anden halve side. Man drikker så først cognac'en, smager på den, og når man så ikke gider smagen mere, så folder man citronskiven midt over og bider i den - ikke igennem - og suger, så man får aromaen af citronen, kaffen og sukkeren ind i munden, mens man forsøger at sørge for ikke at få kaffegrums i munden. Hvis dette lykkes, smager det himmelsk.

Derefter røg vi på bar (Chameleon's) og senere på disko (Chez'n Temper), hvor vi dog kun var i ganske kort tid. Jeg var i hvert fald mega træt, og der var også en bytur planlagt til lørdagen, hvor der var lollipop party på Umunthu Theatre. Det satte mine tømmermænd lørdag morgen, for-, eftermiddag og aften dog en grundig stopper for. Så jeg nøjedes med at spise middag hos Carl og Anne med Martin (nordmand), Gina (Amerikaner) og Roger (nordmand), og da så Martin, Roger og Anne tog i byen, tog jeg hjem for at sove.

Jeg faldt dog ikke straks i søvn, da jeg kom hjem. Jeg nappede lige computeren med mig for at se et enkelt afsnit Frasier, inden jeg skulle sove. Det blev naturligvis til fire afsnit efterfulgt af Snakes on a Plane. Og den film er måske en af de mest seværdige film i verden alene på grund af dens små særheder. Altså folk blev jo ikke bare bidt af slanger. De blev bidt de mest bizare steder (ingen steder nævnt, ingen steder glemt). Ved tretiden slukkede jeg for det og lagde mig til at sove.

I går - søndag - tog jeg til søen igen med Anne (Carl har efterveer fra malaria), hvor vi mødtes med en hel masse mennesker henad eftermiddagen. Vi kørte afsted fra Lilongwe ved halv ellevetiden om morgenen, og de andre tog afsted ved 14-tiden. Så vi var der noget før de andre, hvor vi lå og solbadede i et fantastisk vejr og drak lidt cola og nød livet. Så da de andre kom, tog vi hen til en privat ejendom ud til søen (super lækkert sted), hvor nogle af os spillede volleyball, andre slappede af, der blev grillet, badet og hygget.

Til at slutte af med kørte Anne og jeg forbi Salima (den nærmeste by), hvor de har et i forhold til Lilongwe rigtigt billigt træ-marked. Jeg købte min egen lille zoo bestående af en giraf, en elefant, en flodhest og et næsehorn for 350 kr. Rigtig fint. Nu skal jeg bare se, hvordan jeg får det transporteret hjem. Det bliver nok noget air cargo eller en udvidet håndbagage.

Da jeg kom hjem fra søen, var jeg ret træt. Havde været i solen det meste af dagen og spillet tre kampe volley samt kørt i bil 3 timers tid. Så jeg defrostede noget kødsovs fra fryseren i mikroen, kogte noget pasta og så doom inden jeg lagde mig til at sove.

Og nu er næste plan i mit globetrotterliv en tur til Cape Town omkring den 9.-17. maj med Roger. Den er ikke helt planlagt endnu, men jeg tror det bliver til noget, og jeg tror det bliver rigtig fedt!