Wuhuuu kørekort

Fredagen endte ikke helt så afslappende, som jeg havde håbet. Efter en lang dag på arbejdet, og lige inden vi skulle i the Portuguese Club, meddelte Chrispine, at vi skulle ud til en flygtningelejr og tage billeder af en bil. Det passede mig ikke særlig godt, for jeg havde aftalt med flere mennesker at mødes til aerobics, men Chrispine insisterede på, at jeg blev nødt til at tage med. Jeg tror bare han syntes, at det ville være kedeligt at køre derud alene.

Anyway, det blev en fin tur et par timer nordpå og ud i lejren. På vejen mødte vi en gammel kvinde, som vi gav et lift. Hun havde ellers 10 km. foran sig lige inden mørkets frembrud, men hun havde kun penge til at blive kørt halvvejen. Vi gav hende naturligvis turen gratis.

Da vi var kommet hjem, skyndte jeg mig at hugge noget mad i mig, så jeg kunne få et lift af Kathrin (med K, viser det sig). Vi skulle mødes med en masse internationale på en Harry's bar. Derfra røg vi videre til nabostedet, der hed noget med Theatre, og vi endte på et sted, der vistnok hedder noget med Chez. Selvom folk bliver ved med at minde mig om navnet, er er det for mig spejlstedet med den blå gårdsplads.

Det viste sig at være en fantastisk sjov bytur, der først endte kl. 4.30, hvor jeg fik et lift at et svensk-finsk par, der hedder Carl og Anna.

Carl er en super fin (svensk) fyr, som jeg også spiller volleyball med. Han kunne berette om, at en simpel 512-forbindelse koster ca. 500 dollars. 500 DOLLARS!!!! Det skyldes åbenbart, at al internet foregår på sattelit-basis. Og som det maritime folk vil vide, så er sattelit-tekonologi hundedyrt at bruge.

Men i jagten på internet til area 14, plot 83, er vi gået i gang med at indhente forskellige tilbud. Tilbud, som i øvrigt er "confidential" (læs: prisen afhænger af, hvem du er, og det skal helst ikke ud, at der er kæmpe forskel i priserne). Confidential min røv...

Fredag aften fik jeg i øvrigt lokket mig med på et fodbold-hold, der spiller om tirsdagen. Og det er jo en super måde at lære flere at kende. Jeg er efter sigende urimeligt heldig at komme med på et hold så hurtigt, for normalt er der måneders ventetid (jeg klapper mig selv på skulderen).

Lørdag skete det uundgåelige. Første gang i byen efter lang tids relativ alko-tørke resulterede selvfølgelig i en uhyggelig omgang hovedpine. Kathrin var også i bund, så dagen blev tilbragt med at se serier på DVD.

Eftersom ingen af os havde noget i køleren, røg vi på restaurant. Men men men. Urutinerede og medtagne som vi var, havde vi ikke taget højde for, at det var Valentines Day. Derfor var vores førstevalg - The Four Seasons, hvor man kan få super lækre bøffer - naturligvis helt booket. Vi endte på en ganske fin indisk restaurant, hvor vi fik bord efter en halv time.

På den halve time bundede jeg tre colaer, og med dem forsvandt de sidste rester af tømmermænd. Endelig! Efter korte overvejelser om, hvorvidt vi skulle drikke en lille øl på Chameleon, valgte vi at tage hjem, og jeg fik mig en god nats søvn på 10 timer.

Det har faktisk ikke regnet siden da, og søndagen var et pragtstykke i fantastisk lækkert vejr og masser af varme. Og opmunteret af det gode vejr, som påvirker en hver nordbo som en rotte på speed, udfordrede jeg Francesco i Squash. Det blev et svigende nederlag, hvor han vandt 6 gange i træk. Han er til gengæld rutineret og har gået til det. Men jeg regner med, at min vilje til at vinde vil give mig det, der skal til for at vinde snart. Under alle omstændigheder var det rigtig sjovt. Bagefter lavede jeg mig en bananmilkshake og satte mig i haven og læste videre i min Afrika-bog.

I går skete det så. Efter, at jeg havde orienteret Chrispine om, at Grace havde sagt, at hun ville prøve at trække i nogle tråde for, at jeg skulle kunne få et kørekort på legitim vis, foreslog han mig, at vi lige på vej hjem fra frokost skulle køre forbi det lokale road triffic office, hvor han havde en ven. Fint fint.

Vi mødtes med vennen, og de begyndte at sludre på Chichewa. Og upti wupti, to timer efter sad jeg på allertvivlsommeste vis og ventede på et kørekort.

Men nu er jeg i hvert fald i besiddelse af sådan et. Så jeg kan købe bil, hvis jeg finder et godt tilbud. Og jeg kan i hvert fald låne bil uden at være bange for at møde en politipost på vejen.

Jeg stødte ind i en annonce på en 1997 Discovery V8 benzin til 52.000 kr. Jeg fandt dog ud af, at en sådan har et forbrug på omkring 6 km/l. Og med en benzinpris på 10 kr./l, valgte jeg droppe tanken. I stedet vil jeg kigge efter en billig bil til 15-20.000 kr. Og måske købe.

Det skal lige siges, at der er 150 % afgift på biler hernede, så de er ikke billige. Malawi er et sindsygt dyrt land at bo i. Taget i betragtning, at over 50 % lever under fattigdomsgrænsen, dvs. for under 1 dollar om dagen, er ølprisen på 1 dollar ret høj. Benzin på 10 kr. er ret dyrt. Biler er vildt dyre.

Nåh, back to work.