Uge 2

Endelig fredag. Selvom det for manges vedkommende er spændende sager, jeg arbejder med, bliver det alligevel rart at holde weekend.

For her i Malawi har de i et - for mig at se - tilfælde af hjerneblødning bestemt, at arbejdsdagen starter kl. 7.30 om morgenen og slutter kl. 17.00 om eftermiddagen. Jeg fik aftalt med Grace (Legal Director), at jeg kan møde kl. 8, men hun sagde samtidig, at jeg som intern ikke på samme måde som de almindeligt ansatte har en forpligtelse til at komme sharp kl. 8. Så jeg kan godt operere med et akademisk kvarter. Til gengæld går Chrispine (der som regel giver mig et lift hjem) og jeg først kl. 17.30.

Men selv dét er svært for mig. Jeg mangler helt evne til at se, hvordan det i tre måneder lykkedes mig at svømme kl. 7 hver morgen der hjemme. For når jeg vågner kl. 7 her, så er det første jeg tænker: NEJ, DET ER FUCKING LØGN! LUK ARRET, DIT LORTEVÆKKEUR! For jeg er helt færdig kl. 7 om morgenen.

Det skyldes jo nok dels det faktum, at jeg har en 9,5-timers arbejdsdag. Eller en 9,5 timers dag på arbejdet. For frokostpausen er på mindst halvanden time. Men det skyldes nok også dels, at jeg går til aerobics hver dag med Chrispine.

I hvert fald er jeg oppe kl. 7 og hjemme fra arbejde igen kl. 19. Så aftensmad til 20, og så er der kun to timer til, at jeg prøver at komme i seng kl. 22 - jeg har jo svært ved at komme op, remember...

Men aerobics. Jeg troede ikke det skulle overkomme mig. Men her er jeg altså. Jeg havde forsøgt at finde ud af, hvor man kan få noget motion her i Lilongwe. Jeg ville gerne svømme. Men der er ikke nogen svømmehal. Til gengæld er der i The Portuguese Club en udendørs fuld-længde pool, hvor jeg tænkte, at jeg ville svømme. Men due to min føromtalte så grundige solskoldning, er det ikke lige en mulighed. Men Chrispine skal tabe sig, og i the Portuguese Club kan man for 250 kwacha pr. gang (dvs. 10 kr.) gå på et aerobics-hold, hvor en 60-årig mand står og råber som en anden Lotte Heise på coke.

Anyway, jeg er super træt. Jeg sad faktisk lige i en anden sammenhæng og kiggede på netdoktor på de bivirkninger, der kan være forbundet med min malaria-medicin, Lariam. Ud over de almindelige 1-10%-forekommende bivirkninger som kvalme, diarré, søvninghed og søvnforstyrrelser, er der også andre mindre sjove ikke-almindelige 0,1-1%-forekommende bivirkninger så som bl.a. træthed, blodtryks- og hjerterytmeforstyrrelser, men også de helt kedelige som depression, hallucinationer, kramper, besvimelsesanfald, besvær med at styre arme og ben, psykoser hårtab og høretab. Man må sige, at når de skriver "bivirkninger", så mener de det.

Ok, så jeg kan måske være ramt af min malaria-medicin mht. min træthed. Men so far har jeg ikke haft svært ved at bevæge mine ben, og jeg hører stadig fint. Jeg føler mig ikke deprimeret eller psykotisk (endnu), og jeg har stadig alt mit hår.

I går var jeg til middag hos et dansk par, Theresia og Jacob, fra institut for menneskerettigheder, der også er her nede. De kan hjælpe mig, hvis jeg får problemer. Det var rigtig hyggeligt, og det viste sig i øvrigt, at de boede i den tidligere diktators elskerindes hus. Og det var et suuuuuuper lækkert hus. Men vi talte i hvert fald om forskellige muligheder for at lave nogle projekter sammen. Også en phd-studerende britisk pige var tidligere i sidste uge inde og foreslog, at vi kunne lave et projekt sammen. Så det ser ud til, at der kan komme mange rigtig spændende muligheder ud af det her.

Hmm jo, og så havde jeg fået en politirapport fra DK om, at jeg har et kørekort, udstedelsesdatoen, udløbsdatoen og kørekortnummeret, hvilket jeg havde fået at vide fra de lokale kørekortmyndigheder var nødvendigt for, at de kunne udstede et malawiansk kørekort til mig. Men ak nej. Da jeg var forbi deres kontor i går, var der en totalt flueknepper-embedsmand, der lukkede de forhåbninger ned. Det viser sig, at han ville have mig til at at skaffe et DK kørekort, som jeg skal køre med i 3 måneder her, inden jeg kan få et malawiansk et. Totalt irriterende. Til min (foreløbige) lettelse kom en anden embedsmand hen og sagde, at han nok godt kunne klare det. Så alt håb er ikke ude endnu.

I onsdags spillede vi volleyball igen, og denne gang vandt vi i al beskedenhed. Dog var vi pressede, og vi måtte bruge 3 sæt på at slå det tyske hold. Men who cares. Det var skide sjovt.

I denne weekend har jeg endnu ikke de store planer. Jeg skal nok lave lidt ballade med bl.a. Cathrin, som jeg bor sammen med og nogle andre internationale i aften, men lørdag og søndag her jeg endnu ikke lagt planer for. Chrispine spurgte ellers i går, hvad vi skulle lave i weekenden - hans gæstfrihed bliver ved med at overraske mig - men jeg overvejer lidt at tage en slapper og læse lidt. Jeg synes mit program har været ret tæt so far, og jeg trænger lidt til et hvil. Time will tell.

Forresten har Chrispine også inviteret mig til hans graduation ceremony i Sydafrika i april. Det har jeg sagt ja til at joine, så jeg tror vi flyver derned eller tager en bus. Så er det planen, at vi skal være der en uges tid. Kunne da være mega fedt at komme til Bloemfontein, Sydafrika også.

Ok, det var vist det for nu.