Endnu en uge gået

Jeg synes faktisk lige jeg har skrevet det sidste indlæg. Men der er sgu gået endnu en uge. På nogle måder går tiden enormt hurtigt. På andre not so much.

Mest bemærkelsesværdigt for sidste uge var nok udviklingen med min arm, som der er billeder i sidste indlæg. Jeg fik jo den omtalte blodprøve taget, og min arm hævede op. Den blev ikke mindre og ikke bedre. Faktisk virkede det lidt som om den blev værre. Og situationen endte med, at jeg kunne strække min arm 130 grader med stor smerte. Torsdag tog jeg tilbage til ABC Clinic for at høre, om de havde en ide om, hvad der skete.

Så inde i konsultationen hos den amerikanske læge John Jones, måtte han sgu indrømme, at han aldrig havde set noget lignende. Så han hentede den anden læge ind til også at se på det. De diskuterede lidt og fortalte så, at inden de ville sende mig til operation, ville de gerne forsøge et mere konservativt alternativ først. Så de sendte mig til fysioterapeut. Hey, wait a minute! Inden operation!!!? What the fuck!

Fysioterapeuten var helt rolig og sagde, at det bare var fordi min blodåre ikke var lukket efter blodprøven, og der var fosset blod ud i en uendelighed i min arm. Så der var til sidst ikke plads til, at mine muskler og sener kunne arbejde. Så hun gav mig ultralyd og massage og et kvarters frost-omslag, og da jeg gik derfra var forbedringen enorm - især taget i betragtning, at der på det daværende tidspunkt var gået over en uge uden nogen som helst fremgang.

Jeg tog forbi fys'en om fredagen også, og skal endelig dertil igen i dag for en sidste behandling. Og det er næsten væk nu. Så 1-0 til semi-videnskaben.

I onsdags var jeg til en workshop om trafficing in persons på Capitol Hotel (hvor St. Patty's Day også blev holdt). Til workshoppen deltog flere MP'ere og en minister foruden flere repræsentanter for forskellige ministerier, ngo'er, høvdinge osv. I alt formentlig omkring 100 personer.

Det var en fin workshop, hvor der blev snakket om en masse fornuftige ting. En ting, der dog undrede mig var, at det materiale, som der skulle diskuteres på workshoppen var en rapport på ca. 100 sider, der først blev udleveret, da vi kom til workshoppen. Ret svært at forberede sig på. Der blev også udleveret små uddrag af rapporten. Og så skulle medlemmerne af lov-kommissionen holde oplæg om forskellige dele af rapporten. De oplæg, der blev holdt, var oplæsning af de små uddrag af rapporten. - Jeg forestiller mig, at man kunne rationalisere processen ved at udlevere rapporten først og så i øvrigt holde oplæg om andet, end hvad folk kan læse sig til. Og det er også uendeligt kedelige at høre på oplæsning.

Men ok. Indholdet var sådan set fint nok, og det virkede alt sammen fint. Et af emnerne, der blev diskuterede - som altid - var funding. Der er jo ingen penge i dette land. Så det var i høj grad afhængigt af bistand fra FN og lign.

Det, der så bare undrer mig helt vildt er, at alle, der ikke kom fra Lilongwe, ville få ikke blot deres rejseudgifter refunderet, men også to overnatninger på Capitol Hotel à 115 USD pr. nat og alle modtog mindst 2.000 Kwatcha, ligesom de overnattende ville modtage et tilsvarende beløb til den anden dag.

Ok fair nok. Der skal betales rejseomkostninger. Det er ok. Og det er også ok, at der skal betales for overnatning i Lilongwe for høvdingene fra små landsbyer langt væk, der ikke har en reje. Men to overnatninger? På et super dyrt hotel? Er det virkelig nødvendigt? Og 2.000 kwatcha til alle pr. dag? Er det virkelig nødvendigt? Fx modtog jeg og kommissionens anden repræsentant til workshoppen 2.000 kwatcha. Jeg får jo ikke løn fra kommissionen, men det gjorde han. Så hvorfor bruge donorpenge på dét?

Der er simpelthen en kultur omkring allowances her i Malawi, der gør, at folk ikke tager til workshops og lignende, hvis de ikke får penge for det. Det er jo vildt frustrerende! Først sidder vi og diskutterer, hvordan vi kan få penge til at løse det store og forfærdelige problem med trafficing in persons, og så snupper alle deltagerne lige flere tusinde dollars. For at gøre deres arbejde!!! Jeg var målløs, og jeg donerede straks mine penge til et hjem for handicappede. Jeg syntes det var så forkert at få penge for det!

Hvordan skal Malawi nogensinde komme ud af sit dynd, hvis malawianerne selv tager alle pengene fra projekterne som betingelse for overhovedet at arbejde på det? Hvorfor skulle donorerne betale mange penge til Malawis udvikling, hvis de bare ryger i lommerne på dem, der skal løse problemet?

I weekenden var jeg ved Cape Maclear ved søen. Vi skulle have været forbi en musikfestival kaldt Elev8, men det regnede og regnede, så vi kom ingen steder.

Til gengæld blev vejene helt oversvømmede, så vi skulle igennem et knæhøjt flodløb, der krydsede vejen. Godt, at vi havde en Rav4 med høj frihøjde. Vi kom igennem, men den sedan, der kørte lige før os, den startede ikke igen... Gisp.

Sidste nye er, at mit praktikophold måske allerede kommer til at slutte i slutningen af juni/begyndelsen af juli. Mere om det senere når jeg ved mere.

Tha-tha-tha-that's all folks;)